Vælg den originale sansegynge fra Legeskab
Sansegyngens runde favn gentager den første bevægelse, spædbarnet kender, og giver rolige og trygge børn. Når børnene vokser, vokser gyngen med og giver fantasifulde, sociale og selvhjulpne børn. Hæng gyngen i stuen, soveværelset eller på børneværelset og oplev, hvordan den folder fantasien ud i 100 forskellige retninger. Børns kreative leg med gyngen styrker balancen, og bevægelsens beroligende effekt varer hele livet. Derfor er gyngen også en fantastisk gave til voksne børn.
Sikkerheden er i top
Snorelængden kan varieres på den originale sansegynge. Det betyder, at du kan hænge gyngen 20 cm over gulvhøjde, så de mindste selv kan kravle ind og ud, og hæve gyngen, når de lidt større børn gerne vil gynge højt. Den originale sansegynge kan bære 100 kg eller fem børn, og det er vigtigt for en gynge, der inviterer flere med ombord.
Motorikken er i hus
Den originale sansegynge er ophængt i ét punkt, der giver gyngen en karrusel-funktion. Det betyder, at den både kan snurre rundt og gynge frem og tilbage og til siden – netop de tre bevægelser, der aktiverer væsken i de tre buegange i vestibulærsansen, der er så vigtig i forhold til vores balance.
Tilbehøret forlænger legen
Der er udviklet en række produkter til den originale sansegynge, der stimulerer lysten til leg og sikrer, at gyngen kan holde en hel barndom. Sæt et telt på gyngen og leg tipi og tittebøh. Læg en pude i den og få hele familiens favoritmøbel. Tag hynden ud og skab en øde ø på gulvet. Vælg hynden i en farve, der matcher omgivelserne. Inviter en bog og en voksen med ombord og fang en pause fuld af nærvær og ro. Eller slå motoren til og slip fantasien løs.
Læs mere om verdens mest vidunderlige gynge.
Fakta
Den originale sansegynge i dansk design. Diameter 96 cm, belastning maks. 100 kg.
Forskellen på udendørs og indendørsmodellen er snorelængden. Vi har sat et forlængerstykke på indendørsmodellen, som du nemt kan tage af, hvis du vil bruge den udenfor. Gyngen kan nemlig også hænge ude hele året.
Gyngen ophænges 20 cm (helt små børn) eller 30 cm over gulvet med god afstand til vægge. Snorelængde kan reguleres fra 130-220 cm. Som ophæng medfølger en svirvel med gaffel-øje i rustfrit stål, der giver gyngen sin karrusel-funktion. Forlængerstykket har karabinhager. Krog til ophæng medfølger ikke, da krogen skal vælges efter loftet.