Her er du:  » Forside » Videnshus Tip en ven | Udskriv
 

Samtaler om leg og kreativitet

Legeskab er legetøj, der får børn til at synge og gynge, sanse og danse. Men vi er også videnskab, der inspirerer store og små til at lege og lære af lyst. Vi tror på, at børn trives bedst, når de får mulighed for at udtrykke sig frit gennem leg. For at understøtte denne tro inviterer vi en række sprudlende og vidende mennesker til at fortælle, hvorfor de synes, legen er vigtig, og hvordan børns kreativitet kan styrkes.
 
Vi møder musikere, filosoffer, legepiloter, kunstnere og pædagoger for at lære mere om lykken ved legen, og du er meget velkommen til at læse med. Vi bringer en ny samtale hver måned. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her og få viden og inspiration til kreative børneliv sendt direkte til din mail. God læselyst. 

 

 

 

Interview med professor i barndomsforskning Jan Kampmann (februar 2010)

"Legen viser vej i det sociale landskab"

 

Vi har alle prøvet at være hund eller sovende baby i barndommens lege. Rollen som legens underhund er et nødvendigt trin i vores sociale udvikling, og de fleste børn nyder den. For i hunderollen har man fred til at lytte og lære af de ældre og mere legekompetente børn. Professor Jan Kampmann har lyttet og lært af børn i årevis, og han ved, at legen er afgørende for barnets udvikling. Den lærer os at aflæse det sociale landskab og at indtage vores plads i det. Derfor skal voksne lade børn lege i fred. 

 

 

 

Interview med teaterdirektør og skuespiller Jytte Abildstrøm  (januar 2010):

"Børn kan få alt til at blive til alting"

 

Børn efterligner alt, hvad voksne gør. Derfor er det vigtigt, at vi tænker over, hvad vi viser dem. Og derfor laver Jytte Abildstrøm ikke virkelighedsteater, men uvirkelighedsteater. For uvirkeligheden tilbyder børn åndelig næring. I uvirkeligheden kan vi fortælle livsbekræftende historier, hvor det gode altid vinder, og ruste børnene til at håndtere virkeligheden bedre.
(Klik her for at læse hele interviewet)

 

 

 

Interview med indehaver af Legeskab, Mette Schmidt-Laugesen (december 2009):

"Få et godt råd, før du køber gaven til børnene"

 

Det burde være så nemt at overraske familiens små til jul. Men udbuddet af legetøj er overvældende og forvirringen total. Hvem kan lege med hvad hvornår, og hvad ønsker børnene sig mest? Lad en legeshopper vise vej til legetøj, der er skabt med respekt for børns behov for bevægelse og lyst til leg.

(Klik her for at læse hele interviewet)

 

 

 

Interview med hjerneforsker og medstifter af neuropædagogikken, Matti Bergström (november 2009):

"Legen er vores vigtigste tankemåde"

 

Leg og kreativitet er to sider af samme sag. Kreative mennesker leger med tanker, teorier og idéer. Når vi fortæller vores børn, at deres fantastiske tanker og påfund er barnlige og dermed forkerte, undertrykker vi deres evne til at være kreative. Og det er slemt. For kreativiteten er bærer af vores fremtid. Den viser vej til alt det, vi endnu ikke ved, og alle de idéer, vi endnu ikke har fået. Legen er derfor ikke en naiv og enfoldig aktivitet, vi bør vokse fra, men en værdifuld ressource, vi bør vokse med og folde ud livet igennem. Mød den legendariske hjerneforsker og neuropædagog Matti Bergström og hør, hvordan vi skaber plads til leg.

(Klik her for at læse hele interviewet)

 

 

 

Interview med skoleleder på N. Kochs Skole i Århus, Stig Madsen (oktober 2009):

"Lykken er hemmelige huler og pauser til leg"

 

I ”Verdens bedste skole” - for børn varer frikvartererne en halv time, så man kan nå at komme i gang med en leg. Grønne prikker viser vej til de bedste klatretræer, og hemmelige huler skaber fred til at dyrke egne verdener. ”Verdens bedste skole” - for børn har fire musiklokaler og producerer fem musicals om året. Legen og legelandskabet tænkes ind i børnenes hverdag, for det, man lærer der, kan bruges resten af livet. Skoleleder på N. Kochs skole i Århus, Stig Madsen, har i mere end 30 år forsøgt at skabe rammerne for ”Verdens bedste skole” - for børn. Her får du indsigt i den tankerigdom, hans vision har affødt.   (Klik her for at læse hele interviewet)

 

 

 

Interview med afd. leder på Musikskolen og Ungdomsskolen i Jelling, Niels Møller (september 2009):

"De grænseoverskridende børn"

 

Undervisning er ikke en krukke, der skal fyldes, det er en ild, der skal tændes, fortæller børnekulturbannerfører Niels Møller. Ifølge ham har alle børn en Christopher Columbus i maven og en trang til at vide, hvordan verden hænger sammen. Der bor en uvurderlig fremdrift i denne indre opdagelsesrejsende, og det er vores voksne pligt at give børn et hav, de kan sejle på.   (Klik her for at læse hele interviewet)

 

 

 

 

 

Interview med Palle Krabbe (august 2009):

"Børn bevæger sig helst af lyst"

 

"Som lille var Palle Krabbe et vidunderbarn med en ganske særlig evne for gymnastik. Han var omgivet af voksne, som klappede, hver gang han vandt endnu en medalje. I tillbageblik var det bare ikke Palles liv, han levede, men forældrenes, trænernes og journalisternes. I dag ser Pakke Krabbe rødt, når voksne krops- og præstationsnormer dominerer børnekulturen. Han vil åbne vores øjne for børns egne forbløffende kompetencer og mener, at legen til hver en tid vinder over sporten, når det handler om at fremme børns bevægelse."  (Klik her for at læse hele interviewet)


 

Interview med Lotte Kærså (juli 2009):

"Slip musikken fri"

 

"Når små børn hører musik eller rytmer, begynder de spontant at synge, danse og eksperimentere med lyd. Og jo mere børn har leget, danset, spillet og bevæget sig i førskolealderen, jo bedre kan de mærke sig selv og deres omverden senere hen. Din vigtige voksne rolle er at gribe barnets bolde og spille med." (Klik her for at læse hele interviewet)

 

 

 

 

 

 

Interview med filosof John Engelbrecht (juni 2009):

"Børn er forundringsparate"

 

"Børns mulighedsrum står vidt åbent. Fyld det med unyttig viden som leg, latter og poesi og styrk børnenes evne til at begejstring og forbavselse, fortæller filosoffen John Engelbrecht. Ifølge ham er forældres vigtigste misssion at forlænge barndommen, åbne verden og udnytte det kreativitetspotentiale, der kan gøre vores børn til kreative, musiske og hele mennesker."  (Klik her for at læse hele interviewet)

 

 

 

Interview med Tina Dalbøge (maj 2009):

"Hvad nu hvis-kreativiteten" Tina Dalbøge

 

"Når vi fordyber os i leg og kreativitet, forsvinder tid og sted, og vi bliver et med vores sanser og tanker. Vi går i osteklokke – og man kan godt være i osteklokke med andre end sig selv. Legen lærer os fordybelse. Evnen og viljen til at blive i noget og følge de mange indfald, der opstår, når vi bliver ved."  (Klik her for at læse hele interviewet)