Jeg lover at lege så længe, jeg lever!

Legen er kunstens oldemor, mener multimennesket Thomas Kruse. Som kunstneren er vorherre inden for sin billedflade, er barnet vorherre i legen. En univers-bestemmer, der flyver ud i galaksen for at mærke sig selv og fantasiens kraft. Denne lystbetonede livskraft er så meningsskabende for Thomas Kruse, at han har svoret en ed med sin gode veninde: Jeg lover at lege så længe, jeg lever! Børnene hjælper ham med at holde sit løfte.

Billedkunstner Thomas Kruse har arbejdet med børn og kunst i en menneskealder. Siden 1978 har han udviklet børnekulturprojekter og udsmykket skoler og institutioner sammen med børn. Senest har han pustet liv i to sanserum i børnehaver i Viborg og Århus. Begge rum indgår i et forskningsprojekt, der skal vise, hvilken effekt fysiske rum har på børns leg og trivsel. Sanserummet i Viborg ligger i en gammel kaserne med højt til loftet, og det er et levende fortællingsrum; en totalscenografi med balkon og hule, spejlkabinet, drømmefanger, en lun rede og helligdommen frøken Forår. 

Thomas Kruse arbejder bevidst med barnets tre ’rum’. Det første ’rum’ er den voksne - forælder eller pædagog, der er omkring barnet. Det andet ’rum’ er barnet selv sammen med andre børn. Det tredje er det fysiske rum. ”Fysiske rum er magiske,” fortæller Thomas Kruse. ”De kan både sætte grænser og åbne muligheder for barnet. Derfor skal vi dyrke rummets muligheder.” I Thomas Kruses sanserum er lys, lyde og stemmer dæmpede. Hvis børnene er stille, kan de høre hvalsang, når de sidder hos frøken Forår og formulerer hemmelige ønsker, og de kan drømme, når de ligger og filosoferer i den lune rede.

”Sanserummet er et mulighedsrum,” fortæller Thomas Kruse. ”Her kan drengene få fred til at nusse og lege havfruer, mens pigerne kan teste deres styrker og vildskab. Sanserummet får fat i de bløde sider af drengene og de farlige sider af pigerne. Med alle de lærerplaner og krav, der findes i børnehaven i dag, har børn brug for steder i form af tid og rum, hvor de kan komme til sig selv og opleve, at det er dem, der styrer. Hvor de kan mærke deres egne kræfter, og at de er ligeværdige og kan tage beslutninger og mærke konsekvensen af deres handlinger.” 

Hvorfor mener du, legen er vigtig for børn?

”Legen er livsnødvendig for os alle sammen. Uden leg og fantasi kan vi ikke lave verden om! Fantasien er den drivkraft, vi alle har, som giver os mulighed for at tænke nyt. Vi hører måske en historie, og straks må vi udtrykke os om og med den. Vi mærker lysten, og vi kan ikke lade være med at skabe, at lege. Derfor er legen også kernen i kunsten. Den er frivillig og lystbetonet; den er i sin egen ret. Legen dør, hvis vi putter for meget funktion og for mange hensigter ind i den. Vi skal værne om legen som dette fantasiens og mulighedens rum. Et sted, hvor vi selv kan styre, og hvor vi kan tåle at være i kaos. Derfor tager jeg legens kraft meget alvorligt. Og derfor har jeg lovet mig selv aldrig at holde op med at lege. Når jeg besøger mine sanserum, leger jeg selv med. Og børnene holder mig fast ved min ed.” 

Hvordan mener du, at barnets leg og kreativitet kan styrkes?

”Vi skal give børn lov til at lege, og vi skal skabe plads omkring dem – både i tid og rum. I dag bliver børn kørt til skole, til rideskole og til billedkunst. Vi er med dem, aktiverer dem og overvåger dem alle vegne. Men er der overhovedet nogle rum tilbage, hvor børn kan komme til sig selv? Hvor de kan lave det uplanlagte og det formålsløse? Hvis vi skal styrke legen, skal vi hjælpe dem til at finde hinanden i det moderne, totalplanlagte livs ’revner og sprækker’. Vi skal tillade dem at være sammen på sjove og uforpligtende måder. Kan vi hjælpe dem med at finde vores moderne bysamfunds ’mellemrum’, hvor de kan finde energien til at skabe - så de kan skabe både sig selv og deres fremtid?

© Legeskab, januar 2011