Tanker fra en legeskaber

Jeg vil skabe flere spørgsmålstegn. Åbne flere døre og spidse flere ører. Jeg vil hylde og forlænge den forbavselseskompetence, der bor i de små og gøre den til en værdi for de store. 

Mange af mine ideer og tiltag har brobygningen i centrum – for det er Legeskabs vision at få mange flere til at lege meget mere livet igennem. Jeg bruger legen som bindemiddel og brobygger i en række projekter, der er med til at perforere linjen mellem unge og gamle og skabe nye forbindelser.
 
Her finder du eksempler på de projekter, jeg har været medskaber af, og som måske kan inspirere dig til at invitere mig til at tænke med på et projekt i nærheden af dig.