Om legens nødvendighed

Som prorektor på Danmarks 3. største uddannelsesinstitution har Peter Friese i dag ansvaret for at udvikle 16.000 studerende i relativt trygge rammer. Men med en baggrund som psykolog har han også i mange år arbejdet med børn og unge, der lever på skyggesiden i Danmark, lige som han har hjulpet børn i verdens brændpunkter. Erfaringerne fra et liv i lys og mørke har lært ham den fundamentale betydning af leg i menneskers liv: Legen er et sprog og en mulighed for at komme i kontakt med os selv. Leg er liv og fremtid i ét.

Leg er lig med lyst, glæde og spænding. Alligevel leger vi ikke for sjov, mener Peter Friese. Vi leger, fordi legen er et udtryk for liv. ’Der er liv i mig!’ fortæller hvalen, der springer op af vandet uden grund. Som alle andre pattedyr leger den for at blive den, den er. Det gør børn også. Når et barn klatrer op i et træ, træner det ikke bare motorikken, det ser også verden i et helt nyt perspektiv. Derfor kan Peter Friese dårligt forestille sig, at mennesket som race vil overleve uden leg. Den er en forudsætning for vores eksistens og fortsatte udvikling. Han har gennem et langt liv med børn og unge betragtet legens mange nuancer og fortæller, at legen rummer både lys og mørke.

Glade og trygge børn har legen som centrum for deres liv. De udforsker, lytter og lærer af sig selv og hinanden. For dem er legen fuld af lys og muligheder. Utrygge børn leger også. De leger bare noget helt andet. Børn, der fx har været udsat for overgreb, bruger legen til at fordøje deres oplevelser. For dem har legen en helende værdi, fordi den hjælper dem til at bearbejde det, de ikke har ord for. Denne evne er en af legens utallige styrker. Den kan udvikle os som mennesker ved at lære os at leve med det, der er.”

Børn i chok leger til gengæld ikke, har Peter Friese erfaret, når krisepsykologer sendes ud for at hjælpe traumatiserede børn efter tsunamier og krige jorden rundt. Her står man ansigt til ansigt med legens mørke sider. ”Det første vi ser efter, når vi møder børn i en alvorlig krisesituation er, om de leger,” fortæller Peter Friese. ”Fraværet af leg er det største krisetegn, og det bedste vi kan gøre for børn i den situation er at skabe en fysisk tryg ramme om dem. Et sikkert rum, hvor de kan få lov at være i fred.” Så snart de føler sig trygge, begynder de at lege. Og først her opstår muligheden for at bearbejde deres voldsomme oplevelser.

Hvordan mener du, at barnets leg og kreativitet kan styrkes?

Det har ikke altid været nødvendigt at forklare, hvorfor børn skal lege. Men i dagens diskussioner om værdikæder, skal legens potentiale kunne måles, hvis den skal have en berettigelse. Derfor forsker man så meget i leg i dag. For at føre bevis for, at leg er en vigtig og god investering. Både menneskeligt og økonomisk.

Det er muligt at se helt rationelt på legen og erkende, at den har en funktion. Vi kan virkelig bruge legen til noget i dette samfund. Det er bare for småt at reducere legen til et middel, synes jeg. Kodeordet er ikke læring, det er udvikling. Vi skal betragte legen som et værdifuldt råstof. Leg er fantasi, kreativitet og innovation. Derfor rummer legen også muligheden for at forny vores velfærdssamfund. Og derfor skal vi fortsat understøtte den legende nordiske læringskultur og turde tro på, at den bibringer børn og voksne noget godt.”

Hvad gør du for at bevidstgøre dine studerende om værdien af leg og kreativitet?

Det er mennesker, vi udvikler på VIA University College, og derfor insisterer vi på, at der skal være plads til leg. Vi taler også om innovation som et plusord, der står i tæt forbindelse med leg. Der er stiplede linjer mellem de to, og vi gør, hvad vi kan for at tydeliggøre den åbenlyse sammenhæng mellem legen og den innovation, vi har så hårdt brug for i dette samfund. Vi benytter os fx flittigt af innovationscamps, hvor vi i tre døgn beder eleverne tænke så skævt som muligt. Der er præmier til de mest brugbare projekter, men også til de mest nytteløse. For det er i den sidste kategori, at vi virkelig kommer ud over kanten.”

 
© Legeskab, november 2010