Det er hyggeligt at klippe julepynt sammen både store og små. Ideen til de skønne nisser af tefiltre kommer fra Tina Dalbøge, brug den som inspiration til julepynten hjemme hos jer.

Tefiltre
Maling
Lim
Vand
Ståltråd
Pensel
Vat
Start med at vende vrangen ud på nogle tefiltre. Vikl ståltråd omkring
nissens talje ca. en tredjedel nede på filteret fra toppen. Form
kjolen ved at folde filteret ud. Vil du lave nissemænd, så klip et snit i
kjolen og form to bukseben. Læg nisserne på bagepapir eller andet
ikkesugende underlag, og mal dem med en blanding af cirka lige
dele maling, lim og vand. Lav nissehuer på samme måde ved at
vende vrangen ud og forme og male huerne. Mal også nogle rottehaler,
eller den frisure, som dine nissepiger skal have. Hovederne er
lavet af vatrondeller, der suger blandingen af maling, lim og vand
og klippes ud. Lim delene sammen til sidst, og lad nisserne
tørre. Lav et ophæng af ståltråd.
I kan også lave flotte julekort ved at lime en nisse på et stykke
bukket karton.
Rigtig god fornøjelse.
Besøg Tina Dalbøges blog med kreative påfund her