Grib øjeblikket sammen med dit barn

Margit Laustsen er dagplejer i Hjørring Kommune, og hun var blandt de første dagplejere i Danmark, der tog på studietur til Norditalien for at udforske den pædagogiske filosofi Reggio Emilia, der hylder det enkelte barns evner og potentialer. Margit Laustsen har indrettet hjemmet og haven som ét stort mulighedsrum for leg og læring gennem bevægelse, berøring og opdagelse. Vi bringer her en flig af hendes fortællinger om et hus og en have fuld af leg.

 

Reggio Emilia er kendt verden over for at se børn som små mennesker med mange ressourcer og kompetencer. Børn opmuntres til at være kreative og nysgerrige og til at bruge alle sanser. Margit Laustsen blev så fascineret af sit ophold i Reggio Emilia, at hun har indrettet sin hverdag som dagplejer for fire dagplejebørn ud fra de bærende principper i Reggio Emilia-filosofien: barnesynet, de fysiske rammer, dokumentation og refleksion.

Barnesynet
Margit Laustsen lærte i Norditalien at kigge på det enkelte barn i stedet for på gruppen som helhed. Hun fik blik for, at alle børn har forskellig personlighed. At gå på opdagelse i denne personlighed og styrke hvert enkelt barns interesser og evner gør det særligt spændende at arbejde med børnegruppen. ”Dagplejen egner sig fantastisk til denne tankegang, fordi vi har en lille nær gruppe. Her har vi roen og tiden til at udforske og lade en enkelt ting udvikle sig. Vi kan tage hensyn til det enkelte barn og det, barnet bliver fanget af.”

De fysiske rammer 
Margit Laustsen og hendes mand har indrettet hjemmet og haven ud fra de italienske ideer om at gå ned i børnehøjde og se rummet fra barnets perspektiv. Er der noget, børnene kan se og sanse? Margit Laustsens dagplejebørn får lov at komme i hele hjemmet. Der er spejle på væggene der, hvor børnene leger mest, og masser af ting, der sætter børnenes sanser og følelser i spil og pirrer deres nysgerrighed. Noget, der knitrer, noget der rasler, og masser, der overrasker. Kunsten er at fremme de ting, der gør det nemt at lære. Her er ikke meget færdigkøbt legetøj, men meget, som Margit og hendes mand selv laver af ting, de finder i naturen. Den er deres største kilde til leg, fordybelse og forundring.

Margit Laustsen har også stor glæde af at stille spøjse ting op ude og inde og derefter betragte, hvordan børnene begriber denne nye ting i verden. Den ene dag hænger hun nøgler op i et træ. Den næste lægger hun en sten med et ansigt i sandkassen. For børn lærer så meget, når de bliver nysgerrige.

I den store have, der omgiver huset, hænger også en række plexiglasplader, hvor Margit Laustsen løbende kan indsætte nye billeder med dagens oplevelser. Børnene elsker, når der sker noget uventet, og de pludselig ser et billede af sig selv mellem to træer. Det starter spontant en masse børnefortællinger om det, der skete i går eller i morges. De mange uforudsigelige påfund pirrer også forældrenes nysgerrighed. Når de kommer for at hente deres børn, går de ofte på opdagelse i haven og bliver hængende for at nyde en stund med børnene. Her kobler både børn og voksne af, før de skal videre.

Dokumentation
Dokumentation er vigtig i Reggio Emilia-tankegangen, fordi man ser barnet som et menneske, der fødes med mange ressourcer og kompetencer. Kunsten er at opdage og dyrke dem. ”Den daglige dokumentation er vigtig for, at jeg kan se, hvad børnene kan, og hvordan jeg kan støtte den enkeltes udvikling”, fortæller Margit Laustsen. I hendes børneunivers munder den daglige observation af børnenes gøren og laden ud i små personlige bøger, som Margit og børnene fylder ud med billeder, ord, ting de finder, og lege, der opstår. Både børn og forældre har stor glæde af disse bøger, der hver især portrætterer en lille personlighed. Når barnet begynder i børnehave, kan bøgerne komme med, og pædagogerne kan få indsigt i barnets liv. Bogen dokumenterer det liv, børnene lever i dagplejen, og bygger bro til livet derhjemme. ”Jeg har jo børnene i alle de gode timer, derfor er det vigtigt at inddrage forældrene i det, vi laver. Jeg ser børnenes fantastiske udvikling og sjove indfald, og de oplevelser vil jeg gerne dele med forældre, bedsteforældre og søskende.” Dagplejebørnene er optaget af bøgerne selv længe før, de får et sprog, og de lærer hurtigt, hvilken bog der er deres, for de har unikke forsider og farver.

Margit Laustsen bliver ofte spurgt af kolleger, hvordan hun får tid til at skrive i bøgerne. Men det er meget enkelt, forklarer hun: ”Fordi børnene får lov at fordybe sig i lege hos mig, og fordi jeg bruger så meget tid på at observere, har jeg altid papir og blyant med, når vi er på tur. Så jeg griber en blyant og fanger en situation, når den opstår. Det er ikke en ekstra opgave i min hverdag. Den er tænkt ind fra starten.” 

Refleksion
Dagligdagen i Reggio Emilias ånd giver også masser af anledning til refleksion. For børnene bruger ofte tingene anderledes, end Margit Laustsen havde forventet, og hun lærer noget hver gang. ”Børnene ser ofte noget, jeg ikke har set, og dermed bliver de medfortællere af det, vi er i gang med. Som da min mand satte en fuglekasse op i haven, og børnene resolut valgte at bruge den som postkasse og fylde den med små breve og beskeder. Børn er mestre i leg, men vi voksne skal meget ofte lære at åbne øjnene for deres mesterskab.”

En af de ting, Margit Laustsen reflekterer over, er børns behov for at strække tiden og få lov til at fordybe sig i det, de er optaget af; at udforske det færdigt. Derfor minder hun ofte forældrene om at nyde de muligheder, de har for at bruge tiden med deres børn. Det er fx ikke vigtigt, hvornår børnene ankommer i dagplejen om morgenen. De kommer, når de kan. Og hvis morgenen er dum og travl, må børnene gerne komme i nattøj, så får hun dem stille og roligt i tøjet, når de har sagt farvel og er landet. 

Hverdagen
Der er ikke to dage, der er ens i dagplejen hos Margit Laustsen. ”Jeg ved aldrig, hvad vi skal lave, når dagen starter. Om vi skal trille ned af bakken eller gå i skoven eller udforske den store papkasse, jeg har stillet frem til børnene. Det er deres stemning og nysgerrighed, der dikterer dagene. Kun en ting ligger fast: Margit og børnene bager hver fredag formiddag. Så finder de deres små forklæder og yndlingsforme, og de er med i hele processen. Det er især spændende at vente på, at dejen bliver tyk. Efter middagsluren pakkes brødet ned i små portioner med forskellige elastikker på, og så ligger de og venter på trappen til mor og far. ”Det er min måde at opfordre forældrene til at gribe øjeblikket med deres barn. Gå nu hjem og kobl af og nyd tiden med jeres barn. Og det er mit indtryk, at forældrene elsker det. Når brødet ligger der på trappen og venter, så er weekenden i gang.”

Margit Laustsen har regnet på det. I hendes 21 år som dagplejer har hun bagt 34.000 boller og 3.600 brød, som har skabt gyldne øjeblikke mellem forældre og børn.

Når andre spørger hende, hvordan hun overkommer at bage med så små børn, fortæller hun, at man kan gøre meget med børn, hvis man erkender, at hele processen er fuld af læring. ”Vi skal bage sammen. Det betyder, at vi skal blande sammen og vente sammen og gøre det færdigt sammen. Det forstår mine børn hurtigt. Og vi har det hyggeligt, trygt og hjemligt undervejs. Og den oplevelse fortjener børn at få så ofte som muligt. Også selvom forældrene arbejder ude. Børn spejler jo alt, hvad vi gør, derfor skal de også se, hvad vi gør.” Derfor rummer den ugentlige bagedag en vigtig pædagogisk pointe. Det samme gælder i de projekter, Margit Laustsen af og til sætter i søen med børnene. Som da de skulle lave mælkebøttesirup. Igen var børnene med i hele processen med først at plukke mælkebøtter og siden plukke hovederne af dem. En lille dreng på 2,5 år fik lov at krølle stænglerne med en kniv i vand. Der sad han fordybet og fascineret en hel time. De var alle med til at koge mælkebøtterne med rabarber og æbler, og de var med til at filtrere og hælde sirup på glas, som børnene selv havde dekoreret. ”Og de var så store og stolte, da de drog hjem med hver deres lille glas hjemmelavet mælkebøttesirup.”

Hvorfor mener du, at legen er vigtig for børn?
”Fordi det er i legen, at børn opdager de kompetencer, de har. I legen bliver de bevidste om alle de byggesten, der får dem til at fungere som små mennesker. Det hele findes og læres i legen.”

Hvordan mener du, at børns kreativitet kan styrkes?
”Vi skal hjælpe dem med at nære tre kvaliteter: Nysgerrighed, fantasi og ro. Man kan mærke på børn, hvornår de har brug for hvad. Nogle dage er de fulde af krudt og trænger til at trille på bakken og spille bold. Andre dage har de brug for at nusse. Måden at stimulere de tre kvaliteter på opstår i den vigtige dialog mellem børn og voksne. Nogle dage har jeg et projekt, som jeg inviterer dem med til, fx bagning eller mælkebøttesirup eller arbejdet med bogen. Andre dage griber jeg deres input til en aktivitet. Fx når de tuller rundt i huset og leger købmand. Så giver jeg dem små indkøbssedler med og spørger, om de har husket at købe gær og sukker. Jeg har lært at lytte rigtig meget til det, børnene har brug for. Hvad har de gang i lige nu, og kan de gøre det uden min hjælp? Hvis legen går i stå, kan jeg give dem et lille puf, men langt hen ad vejen er de meget selvhjulpne. Jeg elsker at se deres ansigter, når tingene lykkes for dem, og de får de små sejre. Det er hele arbejdet værd.”


© Legeskab, marts 2012