Lysgrotter af citrusfrugter

 Det er hyggeligt med stearinlys - især hvis de lyser i hjemmelavede lysestager. Tina Dalbøge har lavet forslag til enkle lysestager med citrusfrugter.

I skal bruge:

Appelsin,mandarin,grape,lime eller citron

Spækbræt

Kniv

Teske

Pistoltang til bælter eller søm i forskellige størrelser og en hammer

Læg din frugt på spækbrættet og skær den over. Skær frugtkødet ud af skallen. Bagefter skraber du den hvide hinde af inde i frugtskallen med en teske, så frugtskallen bliver helt ren. Hvis du har en pistoltang til at lave huller i bælter med, er det den letteste og sjoveste måde at lave huller i skallen på. Alternativt kan du bruge en hammer og nogle ret store søm. Inden du sætter skallerne til tørre, kan du lave en papirkugle og klemme ned i skålen, så bevarer skålen den rigtige facon. Vær opmærksom på at skallen bliver lidt mindre ved tørring.
 

Rigtig god fornøjelse.


Besøg Tina Dalbøges blog med kreative påfund her