Leg kræver ro, rum og nærvær

Lillian Thusgaard er sundhedsplejerske og marte meo-terapeut i Århus. Hun bruger den anerkendende Marte Meo-metode til at styrke relationerne mellem børn og voksne. Essensen i Marte Meo er at skabe mere af det gode, der allerede findes. Derfor videofilmer hun familier i hverdagssituationer og viser kun de situationer, der styrker forholdet mellem barn og forældre. Filmene har også vist Lillian Thusgaard, hvor meget forældre søger at strukturere og optimere børns leg. Og det på trods af at børn – også de helt små – selv er mestre i leg.

Børn fødes nysgerrige, opmærksomme og sociale, og de fleste børn kan lege spontant, fra de er helt små – hvis de får lov. Lillian Thusgaard møder alligevel mange forældre, som ikke synes, de gør nok for at stimulere deres børn. ”Alle forældre vil det bedste for deres børn,” fortæller hun, ”og mange har meget tidligt fokus på at udvikle dem. Men meget ofte er det bedste, du kan gøre, faktisk meget lidt.” Lillian Thusgaards mission er at lære forældre at gøre sig lidt mindre umage. ”Hvis du kan give slip på ambitionerne og være nærværende og observerende, vil børn altid selv vise dig, hvad der tilfredsstiller dem bedst.” Nogle børn har brug for øjenkontakt. Andre lader blikket eller hånden række ud efter en enkelt lille ting, som det har lyst til at udforske. ”Hvis vi giver børn ro, vil de fordybe sig og skabe deres eget rum. Derfor skal der ikke ske for meget rundt om det lille barn.”

Vi andre er måske ikke opmærksomme på det, men Lillian Thusgaard ser spirende leg hos helt små børn i sit arbejde som sundhedsplejerske. ”Det er leg, når barnet med alle sine sanser udforsker verdens former og farver. Der er også et element af leg i den dialog, mor og barn har, når de laver ansigter til hinanden. For hvem efterligner egentlig hvem? Denne dialog mellem barn og voksen er fantastisk, og den bygger dybe relationer og styrker barnets sociale kompetencer.”;

Lillian Thusgaard deler børns leg op i en struktureret og en ustruktureret del. Den ustrukturerede leg foregår på barnets præmisser. Her har legen ikke noget mål, og derfor har barnet ro til at aktivere egne ressourcer. ”Når der ikke er noget, barnet skal nå, får det lov at lege på sit eget niveau og i eget tempo. Det er barnet, der sætter dagsordenen, og det skaber både selvværd og selvtillid.”  

Hvis den voksne har et mål med legen, er legen struktureret. Den voksne tager styringen og vil fx lære barnet en sang eller at bygge et tårn. Denne leg udvikler barnet, men det er ikke barnets leg, forklarer Lillian Thusgaard. ”Der er ikke noget forkert ved den voksnes dagsorden, men det er sundt at være bevidst om, hvis leg det egentlig er.”  

Hvorfor er legen vigtig?

”Fordi den udvikler barnets personlighed og kontakten til andre.”  

Hvordan mener du, at barnets leg og kreativitet kan styrkes?

”Grundlæggende leger trygge børn bedst. Kreativiteten blomstrer hos børn, hvis hverdag er præget af tryghed, forudsigelighed og sammenhæng. Man skal dog være opmærksom på, at legen ikke bliver for ensidig og stillesiddende, for det begrænser kreativiteten. Jeg mener, at der er flere ting, der kan hjælpe legen på vej:

- Nærværende og anerkendende voksne giver modige børn, der tør begive sig ud i legen, fordi de ved, at de ikke bliver rettet og optimeret på.
- Voksne, der selv leger, støtter og inspirerer børn til mere leg. Sjove og useriøse voksne, som har roen og giver pladsen til at lade børnene udfolde sig.
- Rum uden for mange regler giver børnene lyst til at udfolde sig. Det samme gælder rekvisitter og legeredskaber med mange anvendelsesmuligheder.” 

Lillian Thusgaards bedste råd til forældre er at se på barnets behov i stedet for at gætte på det. ”Vent, se og føl dit barn. Hvad leger det med? Hvilke initiativer tager det? Og hvis barnet har fundet en rigtig god leg, skal vi lade være med at forstyrre det for at optimere legen.”

© Legeskab, marts 2011