Kunstudstilling af billedkunsner Kirsten Fyhn

Billedkunstner Kirsten Fyhn udstiller nogle af sine skønne kunstværker i  forbindelse med åbningen af Det Kreative Hus.

Glæd dig til at blive mødt af Kirsten Fyhns farverige kunstværker, når du træder ind i Det Kreative Hus i Legeskabs lokaler. Udstillingen vil blive vist fra mandag d. 26. marts til 15. maj. 


Kirsten Fyhn underviser på Århus Købmandsskole i dansk, design og billedkunst og er uddannet billedkunstlærer, men har uddannet og tillært sig kunsten hele sit liv. Hun maler oftest billeder i stærke farver og med små universer, finurlige væsner, fragmenter af livet, fortællinger om livet, små episoder – på godt og ondt. Stadig får hun sin inspiration i det daglige liv, og billederne bærer derfor også præg af, hvordan livet ser ud lige nu og her. Hvad optager mig, hvad optager verden? Kirsten Fyhn fortæller med et smil: "Jeg elsker at male … kan slet ikke lade være"

Vi er glade for at kunne præsentere nogle af Kirsten Fyhns kunstværker i Det Kreative Hus - du kan læse mere om Kirsten Fyhn her

Sådan kommer du med
Kunstudstillingen er gratis, vi har åbent efter aftale mandag-fredag mellem 9 og 15 send en mail til info@legeskab.dk eller ring på 70702035 og lav en aftale.

Sted: Legeskab, Højballevej 4, 8320 Mårslet


Tid: Udstillingen starter mandag d. 26. marts til 15. maj



Hold øje med Det Kreative Hus
Det Kreative Hus er åbnet i Mårslet, fordi legen skal have et rum. Huset er den fysiske del af Legeskab og rammen om leg i alle dens mulige og umulige former. Her møder du udendørs musikinstrumenter, der kalder på spontansang, kunstneriske oplevelser, der vækker dine sanser og pauselege, der begejstrer unge og gamle og skærper dit syn for legen i hverdagen. Hold øje med programmet, for vi inviterer året rundt til musikalske oplevelser, brugerinddragende udstillinger, foredrag og fortællinger, der vil motivere og inspirere børn og voksne til at lege meget mere.