Jytte Abildstrøm gæster Det Kreative Hus

Kom til foredrag med Jytte Abildstrøm fredag d. 14. september 2012 kl. 17.00 - 18.30.

Du er inviteret med, når skuespiller og teaterdirektør Jytte Abildstrøm vælter Det Kreative Hus i Mårslet v. Aarhus d. 14. september. Glæd dig til en energifyldt eftermiddag fuld af inspiration. 


“Legen får sjælen til at ånde, samværet til at blomstre og latteren til at udfolde sig kærligt.”

Jytte Abildstrøm er et legende menneske. Derfor har vi inviteret hende til at holde foredrag om legens værdier. Glæd dig til at høre Jytte fortælle om sin legende sjæl: "Uanset hvad vi opfinder af leg på en computer og andre lignende IT-opfindelser, tror jeg, at den menneskelige leg altid vil leve blandt mennesker. Det er så urgammelt at lege, og legen binder lille og stor sammen på mageløs vis.
Jeg er selv vokset op med leg og fik mange muligheder for en fantasifuld barndom af mine forældre. Selv en åndfuld  forfatter som Elsa Gress satte legen i højsædet, for den udvikler, så det smitter af på din spirituelle dannelse. Legen foregår nemlig også på et højt  intellektuelt plan”.



Læs mere om Jytte Abildstrøm i vores artikel "Børn kan få alt til at blive til alting" her 

Sådan kommer du med

Arrangementet koster 50,- Kr. - tilmelding og køb af billet er nødvendig før foredraget. 





Sted: Legeskab, Højballevej 4, 8320 Mårslet


Tid: 17.00-18.30. Kom gerne lidt før, så der bliver tid til at lege.

Hold øje med Det Kreative Hus
I marts 2012 åbnede Det Kreative Hus i Mårslet, fordi legen skal have et rum. Det Kreative Hus er den fysiske del af Legeskab og rammen om leg i alle dens mulige og umulige former. Her møder du udendørs musikinstrumenter, der kalder på spontansang, kunstneriske oplevelser, der vækker dine sanser og pauselege, der begejstrer unge og gamle og skærper dit syn for legen i hverdagen. Hold øje med programmet, for vi inviterer året rundt til musikalske oplevelser, brugerinddragende udstillinger, foredrag og fortællinger, der vil motivere og inspirere børn og voksne til at lege meget mere.

Vi glæder os til at se dig til en inspirerende eftermiddag.

- - - - - - - - - -

Køb billet til foredrag med Jytte Abildstrøm

50,00 DKK

Vælg "Afhentning" når du bestiller billetten, så du ikke skal betale fragt.

Print din kvittering som gyldig billet og medbring den til foredraget.

Leveringstid: 1-3 dage