Virkeligheden er magisk

Kender du Alfons Åberg? Den lille dreng med strithår og uldsweater, der bor alene med sin far. Gennem 25 bøger har Alfons, Mille, Viktor og den usynlige Svipper beriget børn og voksne med fantasi og magi i børnehøjde. Alfons Åbergs mor hedder Gunilla Bergström, og hun har en særlig kontakt til barnet i os alle. Legeskab har talt med hende om legens tidløse værdier.

Alfons Åberg kom til verden i 1972, da hans mor Gunilla Bergström nedkom med bogen Godnat, Alfons Åberg. Siden har børn og voksne over hele verden delt det magiske og alligevel helt genkendelige Åberg-univers, hvor faren læser avis, mens drengen bygger, leger, tænker og drømmer. Bøgerne er fulde af magi. Det er hverdagen også, mener Gunilla Bergström, der med stor begejstring deler fortællingen om det store i det små.

”Hvert år kommer sommeren. Det er et mirakel hver gang,” fortæller hun. ”Virkeligheden er magisk, men vi voksne er blevet så vant til den, at vi ikke ser det mere. Alle små børn kan til gengæld se magien. Hver ny vandpyt er en fantastisk vandpyt! Jeg taler så tit med unge mødre om denne magi. Om hvordan især det første barn viser os verden igen. Som nybagt mor og far får vi et par år, hvor vi ser med barnets øjne og får øje på magien igen.”

Det er denne magi, der hele tiden er tilgængelig for Alfons. Og han har ikke sin hittepåsomhed fra fremmede. Gunilla Bergströms forældre grinede meget, og det var ofte dem, der foreslog at flytte bestik og tallerkner ned på gulvet og spise maden der i stedet for ved bordet. I det Bergströmske hjem konkurrerede familien altid om, hvem der var sjovest. Humoren og opfindsomheden fik næring af de to forældre, der på hver deres måde viste børnene, at livet er andet og mere end alvor og disciplin. Og hvis man spørger, hvorfor Alfons ikke har sådan en far, falder svaret prompte:

 
Men det har han da! Hr. Åberg er jo min far! Han laver mad og vasker tøj og flyver i helikopter med Alfons. Det er også ham, der siger ”Leg nu med Svipper, Alfons”. Hr. Åberg er en børnehelt, fordi han lader Alfons lege selv – i fred for voksenindblanding.” Denne respekt for barnets indre universer er vigtig for Gunilla Bergström, der fortæller, at Hr. Åberg har stor sans for legen. ”Når Alfons siger til far, at den usynlige ven Svipper også skal have et knus, så krammer far den tomme luft – han er helt med på legen!”
 
Hvorfor mener du, at legen er vigtig for både børn og voksne?
”Fordi legen styrker vores evne til at improvisere. Og den har vi mennesker brug for hele livet. Nogle bruger legen mere bevidst end andre. Forskere, videnskabsmænd, kunstnere og artister, for eksempel. Vi må altid arbejde bevidst med legen. For det er her, vi finder inspiration til at kombinere det, ingen har kombineret før. Vi prøver os frem og bruger legen som drivkraft. Vi leger bare – ganske optaget af processen, fordi vi ikke kender målet. Opfinderen ved jo ikke, hvad han skal opfinde. Derfor er mange opfindelser opstået ved et tilfælde.”
 
Hvordan mener du, at børns kreativitet kan styrkes?
”Vi skal huske at lege og le som voksne! Min far var ingeniør, og min mor var kunstner. De arbejdede meget disciplineret med deres fag, men når de havde fri, var det tilladt at lege. Også for de voksne. De var legeforbilleder, der viste os, at det er ok at bytte rundt på tingene og lave om på etiketten. At holde ikke-fødselsdage, som både Pippi og den gale Hattemager i Alice i Eventyrland gør det. At hilse med venstre hånd og spise på gulvet. Vi voksne kan være langt mindre rationelle og effektive og blive meget bedre til at pege på magien i hverdagen og bytte rundt på konventionerne. DET vil styrke legen for alle.”
 
Fotograf Jan Anjam
 
© Legeskab, oktober 2011