Det rum, hvor legen opstår, er helligt

Carl Quist-Møller er en mand med en kreativ platform, der peget i mange retninger. Det talentfulde menneske udfolder sig i parallelle kreative verdener som inspirerer hinanden, når de sættes sammen på kryds og tværs.

Carl Quist-Møller føler sig som et privilegeret menneske, fordi han bruger alle hjørner af sin kreativitet. Den bliver der nemlig ikke stillet store krav til, når man er voksen. Og når vi ikke bruger den kreative muskel, bliver den slap.

Kreativitet er at opfinde noget nyt, at tænke ting anderledes eller at sætte noget velkendt sammen på nye måder. ”Der sker noget uventet, når vi kombinerer Supermand og Bambi, eller når vi leger med Playmobil og modellervoks samtidig,” forklarer han. Denne særlige form for kombinatorik bruger Carl Quist-Møller blandt andet i musikken. Her flyder kreativiteten for eksempel, når jazz kombineres med klassiske toner og tango. Der opstår en ny dimension, der åbner et rum, som ikke er defineret endnu, og hvor man mødes på lige fod. ”Det er derfor, du måske føler, at dine børn er bedre end dig, når I befinder jer i legens rum. De navigerer mere naturligt og hjemmevandt end dig i noget, I ikke har mødt før.” Børns fortrolighed med kreativiteten kan være vidunderlig at følge, synes Carl Quist-Møller. Han forklarer den med, at børn er trænede i at møde nye ting. Det er hele præmissen for barndommen, at vi skal lære nyt. ”Dine børn har måske kun lige lært at cykle og sige ’diligence’, derfor har de meget nemmere ved at acceptere noget nyt,” forklarer han. 

Carl Quist-Møller har som voksen formået at holde den kreative muskel i form.”Jeg har mimet mine sangtekster for et kinesisk publikum, designet Jungledyret Hugo og spillet trommer på vandbaljer og andekald i et tango nuevo-orkester - en stilart som normalt ikke bruger trommer, derfor måtte jeg opfinde mine egne rytmer.” Alle disse opgavers forskellighed tvinger Carl Quist-Møller til at gøre sig umage med sit arbejdsliv. ”Mine mange platforme inspirerer hinanden. Når jeg er kørt fast i én slags kreativitet, kastes jeg ud i en anden. Ulempen er selvfølgelig, at jeg nok aldrig bliver den bedste teknikker på bare et af områderne. Der er simpelthen ikke tid nok til at beherske det hele.” Som ung var Carl Quist-Møller derfor nødt til at vælge, om han ville være en mester til at tromme eller en mesterlig tegner. For at træffe sit valg, så han sig selv som en gammel mand og prøvede at regne ud, hvilken gammel mand, der ville være den gladeste: Trommeslageren, der kun spillede den slags musik, som folk ville høre, eller tegneren, der tegnede det, folk gerne ville se. Han besluttede, at den gamle tegner ville have det sjoveste liv og valgte, at musikken kun skulle være en hobby. Han skar ned på tiden med trommerne, men kunne ikke slippe musikken helt. ”Jeg byttede det store trommesæt ud med et mindre og gik ned i ambitionsniveau. Nu spiller jeg nogle gange kun på en kasse. Til gengæld kan jeg stadig spille sammen med de virkelig gode musikere. Og jeg har endnu ikke været nødt til at spille eller tegne noget, jeg ikke selv syntes, var sjovt eller godt.”

"Hvorfor mener du, at legen og kreativiteten er vigtig gennem hele livet? 

- Jeg er glad for at havde et arbejde, som tvinger mig til at gøre mig umage. Jeg gør mig umage med at opfinde originale historier. Med at give slip i musikken og samtidig holde fast i rytmen og udvikle stregen, der fanger øjet. Jeg er heldig at have et arbejde, der bliver set og hørt. Men jeg er til eksamen, hver gang jeg optræder eller afleverer en tegning. Man er aldrig bedre end sin sidste opgave, og jeg er tvunget til at yde mit ypperste hver gang. Det oplever jeg faktisk som et privilegium. En stor del af min hverdag er fuld af selvdisciplin og rutine, mens den sjove del af hverdagen er at holde mig i form som udøvende scene- og brugskunstner. Den handler om at kunne forny mig og opfinde motivationen i processen. Det er som at genopfinde den gode leg, fra jeg var barn. Og denne kreative opfinderknap skal jeg kunne tænde på kommando, når opgaven stilles og deadlinen skal holdes. Det er som motion - den skal holdes ved lige gennem ugentlig træning. 

Hvilke værdier mener du, at legen og kreativiteten indeholder for både børn og voksne?  

Danske børn fyldes med teori i skole, hjem og fritidsordning, til familiefesten, ved sengetid og omkring spisebordet. Vi fortæller dem, hvordan verden hænger sammen, og hvordan vi som civiliserede mennesker skal opføre os. Det er tusind års lærdom, vi propper i dem, og som de opfanger og lærer udenad på meget kort tid. Legen er den praktiske del af deres barndom. Den meget værdifulde tid, hvor alle teorierne skal afprøves og fordøjes. Det er også i legen, at de nye versioner af sandheder opfindes. Hvis ikke vi giver børn plads til selv at finde nye løsninger og lege, sætter vi evolutionen i stå. En klog mand har sagt, at han udviklede alle sine teorier, inden han fyldte 14 år. Resten af livet brugte han på at bevise dem. Jeg tror, det var Einstein. Det rum, hvor legen opstår for børn, er helligt. Den begrænsede tid, der er afsat til leg i vores del af verden, må ikke forstyrres. Teori skal gå hånd i hånd med praktik.

Hvordan styrker du selv din kreativitet?

For at træne mine fantasimuskler øver jeg mig først og fremmest i at opleve verden gennem mine børns øjne og ører. Derudover lytter jeg til ny musik, går på kunstmuseum og ser på gammel kunst. Jeg rejser, læser avis, ser mærkelige film på tv, flotte naturudsendelser og et par gode dokumentarfilm. Så er jeg af natur flittig. Jeg har øvet mig og været målrettet, siden jeg var dreng, men jeg har også været heldig og er blevet mødt med meget tillid. Jeg har fået tilbudt forskellige opgaver lige fra skuespil over betonkunst, musik og foredrag til manuskripter og undervisningsopgaver. Jeg har fået store chancer, og jeg har turdet gribe dem. I mit tilfælde er kreativitet resultatet af forberedelse, flid og evnen til at følge flowet og inspirationen, når den opstår. Måske derfor får jeg stadig chancer dumpende ind af døren. Kombinationen af at være far til fire sunde og raske børn, arbejde med at producere sjove ting til andres børn og fornemmelsen af at føle mig forpligtet til at gøre mig umage hver gang, gør mig til en glad mand. Tak fordi jeg for lov til at være et professionelt legebarn!

 

© Legeskab, marts 2013