På opdagelsesrejse i sproget

Vidste du, at Benny Andersen kan tale røversprog? Det er ganske vist. Han lærte at knække koden til det hemmelige sprog af sin far, og i dag taler den 81-årige livskunstner stadig røversprog med sine søskende, når de vil være hemmelige. Legeskab møder smilets digter i den første af en række artikler om glæden ved at gøre leg til en levevej.

Benny Andersen er et skabende menneske. Som digter, forfatter, komponist og pianist leger han med ord og toner og føler sig kronisk begunstiget af livet, fordi han kan leve af sin hobby. Legen og humoren er faste følgesvende i Benny Andersens forfatterskab, og den rummelige digter har givet liv til både børnenes Snøvs og den kaffeglade Svante 

Det var Benny Andersens forældre, der fyldte ord og toner i sønnens liv. ”Vi søskende blev sprogligt stimuleret af vores far hele barndommen. En musvit blev til en smuttevit, og når vi passerede Hedehusene, sagde far altid ’Noget sku’ de jo hedde, husene!’.” Det var også faren, der lærte børnene det røversprog, Benny Andersen stadig taler med sine søskende, når de vil skabe deres eget hemmelige rum. Røversprog er en avanceret sprogleg, hvor alle konsonanter får tilføjet et o plus den samme konsonant igen, mens vokalerne får lov at stå. Benny bliver til Bobenonnony på røversprog, og sådan er det hele vejen igennem. Finessen med røversprog er, at man skal være god til at stave. Men det bliver man hurtigt i et hjem, hvor røversprog er en sport. Forældrene fyldte også hjemmet med musik. Moren spillede klaver og faren banjo, og Benny Andersen blev tidligt bevidst om de mange betydninger af ordet leg. At lege er også at spille – bold, skuespil og musik. Fangeleg, halvleg og strengeleg.

At holde legen i live så længe, at man kan leve af den som voksen, forudsætter, at man dyrker og styrker den som barn. Og her spiller forældre en afgørende rolle, mener Benny Andersen. ”Vi voksne må aldrig affærdige børn, når de vil fortælle os noget. Små børn har et kæmpe udtryksbehov, selv om de har færre ord. Til gengæld bruger de dem kreativt, og det er vores opgave at hjælpe og lytte til børnenes sproglige pudsigheder uden at afvise dem som vås. For derved stækker vi deres kreativitet. Vi skal lege med, når de bruger ord og vendinger forkert. Prøv at lytte til de nye betydninger, der opstår, når børn går på opdagelse i sproget og derved lærer at bruge det. Børn er jo de fødte lyrikere! De tager kendte ord og bruger dem i ukendte sammenhænge. Præcis som jeg gør hver eneste dag. Denne sprogets skabende kraft bor i alle børn, og jeg fik lov at bevare den, fordi den blev fremelsket af mine forældre.”

Hvorfor mener du, at legen er vigtig for børn og voksne?

”Fordi legen er et grundlæggende element i vores videre udvikling som mennesker. Skuespil, boldspil, ordspil og klaverspil er alt sammen en måde at kommunikere på; en måde at udtrykke det, vi ellers ville brænde inde med og blive blokerede af. Leg er jo ikke bare komedie, den kan være ganske alvorlig og en ægte tragedie. Lidt lige som fortællingen om Svante. Der findes masser af leg med mørk kant – men det er stadig leg. Og jeg er et heldigt menneske, fordi jeg får lov at leve af min leg. Jeg har det som fodboldspilleren, der ikke kan lade være med at spille bold, og skuespilleren der ikke kan lade være at gå på scenen. I de legende professioner udvikler man sig hele tiden. Legen driver en til at gå mod strømmen i stedet for at gøre det, man plejer.

Hvordan holder du selv legen i live?

”Jeg lytter! Jeg kan få sjove indfald ved at læse noget i avisen eller høre et udtryk, som pirrer min nysgerrighed. Da jeg som ung ernærede mig som barpianist, samlede jeg sprogperler og skæve indfald blandt barens gæster. Når jeg hørte noget, der undrede mig, skrev jeg det ned i min notesbog til senere bearbejdning.”

Denne åbne nysgerrighed over for andres omgang med sproget er Benny Andersens kreative benzin. Det var fx evnen til at lytte, der fødte de fantastiske fortællinger om Snøvsen. De blev til i 1967 i Struer, hvor Benny Andersen holdt et velfortjent hvil efter mange foredrag hos gymnasierektor Einar Mathiesen, som over en stille calvados pludselig spurgte "Hvad er en snøvs egentlig? Man hører kun om folk, der går fra snøvsen, aldrig om nogen der kommer og besøger den. Det må da være et stakkels ensomt væsen." Pling! sagde det i Benny Andersens fortællersjæl, og så begyndte første kapitel af historien om Snøvsen og Eigil og katten i sækken at tage form. Endnu en fortælling måtte ud. Fuld af humor, undren, skæve vinkler og blide puf til dobbeltmoralen. 

Gør du dig umage for at lege? 

”Næ. For jeg kan slet ikke lade være. Jeg er aldrig blevet hæmmet og begrænset i min leg, derfor er den en del af mig, og jeg opmuntrer dagligt mig selv til at omsætte livets leg til ord. Livet og ordene omkring mig må udtrykkes. Det vil være for nærigt at holde dem for mig selv!”

(c) Legeskab januar 2012