Glade og nysgerrige børn er Danmarks råstof

Hvorfor er motivation og engagement ikke vigtigt i læringsmiljøerne mere?” spørger lektor i dansk og psykologi, Ann Elisabeth Knudsen, der har speciale i barnehjernens udvikling og funktion. Hun ville ønske, at flere lærere ville gøre oprør mod PISA og genindføre storytelling i undervisningen. ”Vi har brug for glade børn, der kan lide at lære noget, og som har lyst til at blive ved med at lære noget. De er det danske råstof, for vi har ingen olie i undergrunden

Ann Elisabeth Knudsen var oprindeligt med til at forme PISA-undersøgelsens spørgsmål. I dag er hun en af mange, der protesterer mod tankegangen. PISA, der står for Programme for International Student Assessment, er et elevvurderingsprogram, der undersøger 15-åriges skolemæssige præstationer. Formålet er at sammenligne skolebørns præstationer og kundskaber over hele verden med den hensigt at forbedre og standardisere nuværende undervisningsmetoder. Og det var her – ved standardiseringen – at Ann Elisabeth Knudsen stod af. 

Før PISA efterstræbte vi bevidst større selvstændighed og evne til at tænke selv i det danske skolesystem. Undervisningen havde plads til afstikkere og til at stille spørgsmålet ’hvad nu hvis’. Der var plads til at undre sig og lade sig rive med af alle de mange mulige svar. Nu efterstræber vi kun det, der kan hjælpe os til at score højt i en undersøgelse. Vi fastlægger læringsmålene efter hvor vi ønsker at placere os i testen. Tænk hvor meget fri leg og kreativ tankekraft, der dør i den proces!”

Hvorfor er legen så vigtig? 

For et menneske med min faglighed er legen vigtig, fordi den understøtter det, vi behøver som samfund. Legen udstyrer os med evnen til at tænke nyt og anderledes og skabe noget, der ikke findes i forvejen. Og det har Danmark brug for. Vi kan ikke konkurrere med lande som Kina og Finland, når det gælder paratviden. Vi er nødt til at opdrage børn, der kan tænke nyt.” 

Og det var vi gode til før PISA, mener Ann Elisabeth Knudsen. På hendes rejser til intellektuelle miljøer verden over finder hun næsten altid en dansker i en ledende stilling. For det er typisk dansk at være udstyret med evnen til selvstændig tænkning. Det skyldes især, at vi har forstået at gøre legen til en del af læringsprocesserne. Når vi fjerner legen fra læringen, mister vi imidlertid mere end evnen til selvstændig tænkning. Vi taber også børnenes lyst til at lære, mener Ann Elisabeth Knudsen. ”Børn vil gerne tænke med og fortælle historier. Og når lærerne mister deres story power, mister børnene lysten til og glæden ved at komme igen i morgen. De bliver skoletrætte allerede i 2. klasse. Og det er en bombe under vores samfund.”

Hvad skal der til for at styrke kreativiteten?

Det er meget enkelt. Lærerne skal finde modet til at slippe læringsmålene og vende tilbage til at arbejde med en story line. De skal bede børnene lægge bøgerne væk og invitere dem med på en rejse: De næste tre uger skal vi på en rejse med et skib. Men skibet går på grund, og vi lander på en øde ø. Hvordan overlever vi der? I denne fortælling fletter vi natur-teknik, matematik, kristendom og samfundsfag med fri fantasi. Vi lærer børnene at inkludere gennem fortællingen om en kano med et ensomt barn, der kommer sejlende til øen. Vi tegner og fortæller om dyr og planter og opfinder vores eget sprog. Den form for undervisning inddrager børnene i en fortælling, de næsten ikke kan slippe igen, og som får dem til at glæde sig til i morgen. Men lærerne tør ikke undervise på den måde mere. Og forældrene efterspørger det ikke længere. For de vælger jo en skole, der scorer højt i PISA-undersøgelserne.” 

Ifølge Ann Elisabeth Knudsen mangler der penge til forskning, der kan dokumentere legens betydning for læringen. Der forskes i musik og motion og læring i dag, men ikke målrettet på legens betydning for det, børn lærer. Og det er kritisk set i et fremtidsperspektiv. ”Det store skisma er jo, at skolerne efterstræber elever, der scorer højt i PISA-testen. Men virksomhederne efterspørger omstillingsparate medarbejdere med smidige hjerner, der er omskiftelige, kreative og selvstændigt tænkende. De stillinger kan kun besættes af kreative mennesker. Men hvor finder vi dem, når vi piller kreativiteten ud af skolesystemet?” 

 

© Legeskab, december 2010