Det legende menneske er et lykkeligt menneske

Leg er en livsbetingelse og en menneskeret, fortæller legeforsker Ann Charlotte Thorsted, der er optaget at få voksne til at lege igen. For i legen opstår øjeblikke af total selvforglemmelse og dyb mening. Livet igennem har legen et dobbelt potentiale. Den løser noget for os, og forløser noget i os. Gennem legen kommer vi i kontakt med hinanden og med vores egne værdier.

Ann Charlotte Thorsted har en master i Børne- og ungdomskultur fra Syddansk Universitet, og inden længe afslutter hun også en erhvervs-ph.d. hos Lego, hvor hun undersøger hvilken rolle, legen spiller blandt voksne på en arbejdsplads. Og i den proces er det blevet meget tydeligt for hende, hvor forskelligt børn og voksne går til legen.

Børn leger, fordi de ikke kan lade være, men voksne har en forbrugende tilgang til legen. Den skal løse noget for os. Gøre os mere kreative, innovative eller effektive. Men det legende menneske er et menneske i trivsel, og vi begår en stor fejl, hvis vi kun ser legen som et middel til at lære noget andet. For den kan så meget i sig selv. Legen bygger stærke relationer, understøtter dialogen mellem mennesker og hjælper os til at skabe mening.” 

Ifølge Ann Charlotte Thorsted oplever alle børn leg som øjeblikke af total selvforglemmelse, glæde og energi. Men efterhånden som vi vokser op, tilsidesættes legen på grund af ønsket om målstyring. Vi lærer at hylde kontrol og effektivitet. Og vi lærer det hurtigt. Allerede i børnehaven indgår legen som et instrument til at sikre, at børnene får motion, bliver klar til skole eller til at begå sig i trafikken. Men vi overser legens forløsende egenskab, som er det, der bærer vores tilværelse, mener Ann Charlotte Thorsted.

Når vi engagerer os i legen, bliver vi opmærksomme og lyttende. Legefællesskaber bygger på oprigtighed, nærvær og åbenhed. Vi glemmer os selv og slækker paraderne, og derved opstår den tillid, som er afgørende for, at vi kan indgå i relationer. Tillid er en af de dybe værdier, vi finder gennem legen, når vi oplever, at det handler om andet end mig.” 

Det er i dag bredt anerkendt, at legen løser noget for os. Den udvikler nemlig vores børn. Legens nysgerrige og eksperimenterende natur er en udviklingsplatform, der bruges til at opfylde pædagogens og lærerens dagsorden. Men det er åbenbart selvindlysende, at vi ikke bør lege mere, når vi træder ud af barndommen og har lært det vigtigste. Arbejde er seriøst og voksent, leg er useriøst og barnligt. Men det er her, vi overser, at legen ikke bare løser noget for os, men at den også forløser noget i os, fortæller Ann Charlotte Thorsted. ”Legen er lige så vigtig for menneskelig trivsel som kærlighed. Legen hjælper os til at forstå os selv og andre; den giver os verdens- og værensforståelse. Den dybe mening, der følger heraf, har vi brug for hele livet igennem. Denne eksistentielle dimension af legen får ikke så meget fokus, men i mine øjne er den lige så væsentlig.”

Hvordan mener du, at barnets leg og kreativitet kan styrkes? 

Første skridt er at anerkende legens løsende og forløsende potentialer som ligeværdige. Det næste er at acceptere, at voksne ikke skal være så forhippet på at overvåge eller styre børns leg. Den skal være fri og foregå på barnets præmisser. Børn lærer og leger, når de er parat til det. Og det bør ikke høre op. I et samfund, der hylder kreativitet, skal der være plads til at udfolde sig undersøgende og eksperimenterende uden kontrol og målstyring. Også i uddannelsessystemet og på arbejdspladserne.

Det er afgørende, at vi ikke fratager børn og voksne den frie leg, men anerkender den som en fundamental livsbetingelse, der skal have sin egen plads uden at være underlagt andre dagsordener det meste af tiden. Hvis vi undlader at forstyrre legen og ophører med ensidigt at gøre den til et middel til personlig udvikling, socialisering og læring, vil den bestå som et naturligt element – et livsfænomen og en livsytring på linje med for eksempel kærlighed.” 

© Legeskab, oktober 2010